Ved forargeligt exempel
mangen grusom far og mor
sætter lastens sorte stempel
paa de børn, som hos dem bor;
kaster dem i Moloks skjød;
ser ei nogen deres nød?
I den kolde hytte inde
sultne og halvnøgne smaa
flokkes om den blege kvinde
med de vaade øine blaa.
Hun ved ei sin arme raad;
ser ei nogen deres graad?
Mange unge lod sig lede
af en syndig kammerat
ind paa lastens vei, den brede,
vidste ei, dens smil var had;
vandrer hen mod evig død;
ser ei nogen deres nød?
Store skarer gaar mod døden
og i syndens lænker ler.
Ak! forfærdelig er nøden.
Er der ingen, som dem ser?
Gudskelov, Guds venneflok
ser det, og de hjælper nok.