Ved Breidablik er et kildevæld;
fra lønligt dyb det udspringer,
og rundt omkring blandt Norges fj eld
dets saga saa deiligen klinger:
Sankt Olaf var der paa krigerfærd.
Han tørsted, og dagen helded.
I bakkeheldet han stak sit sværd,
og kilden klar fremvælded.
Som hellig Olaf var from og sterk,
saa blev ogsaa kildens vande.
Saa mangen kom der med ve og verk,
de drak, og friske de stande.
Saa mangen kom der i stille løn,
bar sygdommens fæle mærke,
men vendte tilbage med tak og bøn
til Olafs Gud, den sterke.
Saa mangen kom der med hjertesaar,
senket blik og pande,
og hjem igjen de glade gaar
helbredet ved kildens vande.
Sankt Olafs kilde snart tusind aar
har sprudlet, og klart den end rinder.
Saalænge som hjertet i nordmænd slaar,
om hellig Olaf den minder.
Lidt syd for kilden han da slog leir;
derfor man det Leirskogen kalder;
der kjæmpede kongen og vinder seir,
kun ti af hans kjæmper falder.
Om at dette sagn maa være sandt
tan vel de vaaben tale,
som man ved gravning paa slagmarken fandt
og sees i Breidabliks sale.