O, ære være dig, vor Gud,
som alting fører herligt ud;
nu vil jeg ikke sørge mer,
hvad end der mig i verden sker.
O, ære være sønnens magt,
som frelsen min har istandbragt;
nu længer jeg ei bange staar,
om satans hær imod mig gaar.
O, ære være aanden kjær,
som kalder, trøster, tugter her,
som leder os paa veien frem
og følger, til vi kommer hjem.
Ja, ære være faders raad,
og ære være sønnens daad.
O, ære være Aanden, som
med øiensalve til os kom.