Pilegrimsnynnen

Forligt med Gud ved Jesu dyre blod og daglig rensning udi naadens flod gi'r synderen i himlen barnekaar; men min fornuft dog dette ei forstaar.

Ret underlig min frelsning er, forsandt, men Jesu blod har kraft, det ved jeg grant. Saa mangen martyr midt i dødens stund det samme vidnet med sin blege mund.

At have intet og dog eie alt, ren og retfærdig, mens jeg alt gjør galt, er atter noget, som jeg ei forstaar, derfor mig satan stundom tvivlsom faar.

Let miskjendt jeg og derfor blive maa, naar jeg mig selv ei engang kan forstaa. Mit hjerte er et urent kildespring, et dyb, opfyldt af underlige ting.

Alligevel, om jeg mig ei forstaar, af Herren jeg i ordet vide faar, at jeg er barn og han min Fader kjær, derfor jeg glad vil atter synge her.

Retfærdighedens hvide silkedragt jeg bær, og det er mer end kongepragt, min Gud ei plet og rynke paa mig ser, jeg er hans brud, hvad vil jeg ønske mer.

Slig staar jeg midt i verdens skidne dynd, dertil og plaget af min egen synd; derfor bedrøvet, men dog altid glad, jeg gjennem taarer ser mod Salems stad.

Tidt sukker jeg da: hent mig, Herre kjær, derhjemme, o, der evigt godt vist er. Her finder jeg ei hvile eller ro, før jeg i Faders hus hos dig faar bo.

Imens jeg venter, jeg da vaage maa og i fuld rustning daglig væbnet staa; thi fienden han lurer grum og led og pønser paa at fange mig hvert fjed.

Lad ordet lyse, Herre, hvor jeg gaar, saa kan jeg mærke snaren, hvor den staar, jeg vil mig skjule bag den Herre Krist for satans pile og hans argelist.

Ak, mangen deilig Jesu Kristi brud han lumsk har røvet fra dig, Herre Gud, han mulig ogsaa kunde fange mig. Jeg kjæmpe vil, men stoler kun paa dig.

Naar kampen saa er slut, o salig stund, jeg i en sød og rolig afskedsblund da vandre faar fra syndens jammerstand til freden der i hvilens skjønne land.

Nei tænk, naar jeg for tronen der faar staa og evig frelst paa gyldne gader gaa med seierspalmen og med kronen skjøn, min Jesu ære og hans smertes løn.

Evindelig jeg da skal love Gud og blandt den hvide skare synge ud den nye sang til lov og pris for ham, som mig har frelst; hav tak, hav tak, Guds lam.