Der er uro i hjerte og sinde,
derfor flagrer du allesteds om.
Det er glæde og fred du vil finde,
men bestandig er fattig og tom.
Millioner har søgt allevegne,
ifra ungdom til oldingen ned;
men tilsidst de i grav maatte segne,
uden at de dog fandt nogen fred.
Mon da Herren vil gjække og spøge
med den skabning, hvem livsaand han gav?
Mon han længsel og savn blot vil øge,
til den udmattet synker i grav?
Nei, til glæde og fred han os skabte,
ja til himmelens arving og brud.
Men den glæde og lykke vi tabte,
da vi vendte vort hjerte fra Gud.
Og nu famle vi om som i blinde,
uden glæde og fred i vor barm.
Hvad vi tabte, vi mener gjenfinde
udi verdens forførende larm.
Men der findes kun sorger og møie,
og der faaes kun blødende saar.
Men, før Herren faar aabnet vort øie,
vi dog dette slet ikke forstaar.
Ofte vædes min kind udaf taarer,
naar i verden betragte jeg maa,
at saa mange enfoldige daarer
veie penge, hvor brød ei er faa.
Det er Jesus, som mangler dit hjerte.
Det er han, som kan stille dit savn.
Det er han, som kan læge din smerte;
og kun han dig kan føre i havn.