O, kunde jeg tro paa min Frelser saa kjær,
o, kunde jeg elske, det er mit begjær;
o, hvor jeg da glad skulde være.
Jeg tror, Herre, hjælp du min vantro saa slem
og styrk mig paa veien til jeg kommer hjem,
udsluk ei den rygende tande.
Om natten jeg kjæmper i bøn og i graad,
om dagen jeg sukker og ved intet raad,
den rygende hør du ei slukke.
Dog stille mit hjerte, den salig dog er,
som hungrer og tørster og naade begjær,
han mættelse slige har lovet.
Saa ræk da lidt brød til min hungrige mund,
at jeg ei vansmegter i prøvelsens stund,
min mad og min drik du selv blive.