Julekveld, o salig stund!
Jeg er glad af hjertens grund.
Nu er sket det store under,
som selv engle ei udgrunder:
Gud er født af jomfruliv.
Tænk, at han, som har al magt,
i et kludesvøb er lagt!
Han, som skabte jord og himmel
med den stor stjernevrimmel,
ligger i en krybbe trang.
Kloge folk sligt ei forstaar,
men de smaa det vide faar.
Barnetunger glade prise
det, som skjult er for de vise, –
saa behaged det vor Gud.
Jesus, da du kom herned
til vor jord med liv og fred,
kom paa kjærlighedens veie,
fandt du vanskelig et leie,
fik kun herberg i en stald.
Ringe er min sjæl forvist,
men naar du, o Herre Krist,
derind drage faar med ære,
kan den kongesal faa være.
Kom, jeg dig modtage vil!
O, vi bede dig som bedst:
“Jesus, kom og bliv vor gjest,
saa bli'r høitid alle dage,
til vi med dig ind faar drage
i den store høitidssal.