Vær nu glad, vær nu glad
og istem et julekvad.
Jesusbarnet mod dig smiler,
mens paa moders fang det hviler.
Lille bror fra himlens stad.
Krybbestraa, krybbestraa
var den seng, hvorpaa han laa,
o, det var saa armt og ringe,
engleskarer bud dog bringe,
at vi salighed skal faa.
Hvilken ven, hvilken ven
for mig død opstod igjen.
Foer saa op til lysets sale,
og sin brud i jordens dale
snart han flytter til sig hen.
Tænk engang, tænk engang
der at staa med frydesang
blandt den store, hvide skare
paa de gader, krystalklare,
udi evigheden lang.
Hvem er de, hvem er de,
som der juble, synge, le?
Syndere som vi de vare,
gik som vi i nød og fare;
men nu skulde du dem se.
Fat da mod, fat da mod!
Frelservennen mild og god
vil sig over dig forbarme;
kast dig i hans aabne arme
som et barn med bøn og bod.