Se i naturens rige ud,
alt raaber til dig: “stor er Gud”.
Se himlens glans og jordens pragt,
er ikke Herren stor i magt?
Og han er stor, saa det forslaar,
naar foran synderen han staar
og aanden for os faar gjort klart,
at vi hans bud har krænket svart.
Da bæver hjertet som et løv
og vrider sig som orm i støv;
thi ordet evigt og fordømt
for vaagnet sjæl er ingen skrømt.
Han i langmodighed og er
ret meget stor mod en og hver;
det har jeg selv erfaret grant;
ja det er baade vist og sandt!
Men Herren allerstørst er da,
naar vi gaa op paa Golgata
og ser ham blodig hænge der
og tror forvist for mig det er.
Forhænget brister da itu,
saa syndere som jeg og du
til helligdommen adgang faar;
thi den for alle aaben staar.
O, hvilket under, evigt stort,
det Gud og mand for os har gjort!
Betænk, hvad Sønnen for os led;
ja Gud er stor i kjærlighed.
Forsmaar du denne kjærlighed,
da vid, han har for dig et sted,
hvor djævle og fortabte bor;
thi Gud er og i hevnen stor
Ja, Gud er evigt stor i magt
og kjærlighed og hevn, som sagt.
O, lad os stemme i ikor:
Haleluja, vor Gud er stor!