Vi revses, men ikke vi slaaes ihjel,
vi fattige er, men gjør rig mangen sjæl,
og intet vi have, men eie dog alt;
men dette tror verden er bagvendt og galt.
Vi slaaes paa munden for sandhedens sag,
vi hungre og tørste indtil denne dag,
og nøgne vi vandre omkring uden hjem;
saa Jesu dislple maa ofte gaa frem.
Vi trænges paa mange slags maader vel her;
men ikke forsage, thi Jesus er nær.
Vi tvivle vel ofte, fortvivle dog ei;
thi aanden os leder saa trygt paa vor vei.
Udskjeldte – velsigne vi endog igjen.
Bespottet – formane vi endda som ven.
Forfulgte – vi taale! Som udskud vi er
en skovisk for verden, den stund vi er her.
Miskjendte af verden saaledes vi gaa;
men høit over himmelens hvælving den blaa
bor en, som os kjender, men han tier stil;
naar tiden vor kommer, han kjende os vil.