Se op mod himlens hvælving blaa,
hvor millioner kloder gaa
og smiler venlig til vor jord:
Er ikke Herren mægtig stor?
Se, blomst ved blomst i engen grøn!
Hør fuglesang i lunden skjøn!
og overalt det livligt gror.
Er ikke Herren mægtig stor?
Se sommerfuglen i sin pragt!
den straaler nu i gylden dragt;
men den laa kold i grav ifjor.
Er ikke Herren mægtig stor?
Se ned paa havets dybe bund!
ei en gaar der med hungrig mund,
skjønt millioner vist der bor.
Er ikke Herren mægtig stor?
Hør fossens alvorsfulde brum!
mod klippen pidsker den sit skum.
O, stans og bæv, du, som ei tror!
Thi Herren han er mægtig stor.
Se, dette og mangfoldigt til,
jeg ikke mer opregne vil!
Han alt har med sit ord frembragt.
Er ikke Herren stor i magt?