Gaa ud og sandheds vidne vær,
gaa ud mod mørkheds hele hær.
I verdens mørke vær et lys,
agt ingen trudsel eller fnys;
gaa ud og vær et jordens salt,
ei frygt; thi Herren er dit alt.
Gaa ud mod tidens onde aand,
som lægger folkene i baand,
som lover, den vil gjøre fri,
men styrter ned i slaveri.
Spænd sandheds bælte tæt om lænd
og mandig sværdet mod den vend.
Gaa og til bange sjæle hen
med trøst fra Jesus, synd'res ven.
Det saligt er at bringe bud
fra en forsonet, kjærlig Gud
til arme syndere, som gaar
med syndens aabne hjertesaar.
Gaa ind i armods usle vraa,
de sulte der og fryse saa,
og led dem hen til dækket bord
i Herrens naaderige ord;
fortæl dem om en sommer blid
bag denne kolde vintertid.
Gaa og i sorgens bolig ind,
stans graaden der paa blege kind
og hils fra ham, som faderlig
har sagt: “Kast sorgen kun paa mig.”
Prøv, om de i sin ak og ve
kan ham igjennem taarer se.
Se, mange, som for slæb og slid
til bøn og sang har ingen tid.
Som muldvarp de sig grave ned
i jordens stræv og smaalighed;
gaa ud og prøv, om du kan dem
faa til at se lidt længer frem.
Aaja, gaa ud og tal om ham,
som bar al verdens synd og skam.
Aaja, gaa ud, forkynd hans pris,
som os tilkjæmped’ paradis.
Prædik kun høit paa hvert et sted
om ham, som døden for os led.