Saa har du lukt dit trætte øie,
o kjære, lille Jesu brud.
Fra verden, hvor der er kun møie,
du vandred hjem til himlens Gud.
Din levetid var ikke lang;
til himmelhjemmet blev din gang.
I barnehuset hist derhjemme.
hvor Jesus redte dig et sted,
der blander du din barnestemme
med englers udi fryd og fred.
I snehvid dragt med krone paa
som Jesu brud du der mon staa.
O, tænk dig, da den lille ilte
igjennem Salems perleport!
O tænk, hvor frelseren da smilte
og sagde: “Nu er reisen gjort,
nu er du kommen ind i havn, ‒
kom hid og hvil dig i min favn! ‒
Saa hvil da sødt i fred, du spæde,
i barnevennens arme der!
Vi unde dig den store glæde;
thi her vi havde dig saa kjær.
Gud giv os alle barnesind
og lukke os i himlen ind!