Maa du svede under byrden,
kjære sjæl, saa fat kun mod,
tænk, ja tænk, at overhyrden
engang svedte bare blod,
stræb med flid at ligne ham,
som har baaret al din skam;
du skal finde trøst og glæde,
vil du i hans fodspor træde.
Unge sjæl, følg Jesus efter,
rene glæder skal du faa;
men af dine egne kræfter
kan du aldrig veien gaa;
derfor bed til Gud om kraft,
bed, at aanden med sin saft
paa din vei dig maatte lede,
om din uskyld stedse frede!
Bed, at Gud for dig maa lyse
gjennem verdens mørke nat;
gid du stedse maatte gyse,
naar det onde dig ta'r fat.
Tænk, hvor Jesus græd og led!
tænk, hvor mangen gang han stred
for at faa dig til sit rige,
derfor skal du ham ei svige.
Lad os begge to da bede,
jeg og du med fælles bøn,
haand i haand hinanden lede
hen til Guds den kjære søn!
Bed, du unge, bed for mig,
jeg vil bede og for dig;
vi hinanden ei vil glemme,
indtil vi hos Gud er hjemme.
Naar vi da hos Gud skal stande,
smykket ud med brudekrans,
og hans navn udi vor pande,
o, det overgaar al sans.
Da skal vi faa evig løn
af den kjærlige Guds løn;
da skal vi faa trøst og glæde,
evig frydes, aldrig græde!