Jeg ser folk udi lænker at sukke
og med længtende blikke gaa frem,
til de øiet i døden maa lukke
uden haab om et lysere hjem.
Jeg ser folkene byrder at have,
hvormed ængstlig de slæbe sig frem
henimod sine ensomme grave,
der staar gabende venter paa dem.
Under syndflodens brusende vande
Adamsbarnet pladseret nu er;
af dets fraadende skum i sin pande
bet alvorlige mærfer og bær’.