Farvel, o, farvel nu da alle og hver,
som ere tilstede paa “samlingen “ her;
kan hænde, hernede vi sees ei mer,
men først der bag grændsen hverandre gjenser.
Farvel mine brødre og søstre saa kjær.
Tak for denne stund og “opbyggelsen “ her,
vi skilles saa nødigt; thi kjærligheds baand
er slynget omkring os af enigheds haand.
Farvel, du, hvis kind tidt af taarer er vaad,
vi samles snart der, hvor der er ingen graad.
Farvel, du, som sukker i trængsel og nød,
vi samles snart oppe i himlen saa sød.