Skip to content
1834–1903

En hilsen til kjendte

Lars Brænden

Jeg hilser tak for sidst I folk i gamle dalen og ønsker, Herren Krist fra høie himmelsalen

sin naade og sin fred til eders kjære hjem maa mægtig sende ned, at lede eder frem.

Om end ved li og fjeld vi her maa skilte vandre, saa mangen stille kveld i aanden med hverandre

vi samles vil om ham, den store synderven, som tog vor synd og skam og gav os liv igjen.

Et bryllup holdes skal bag stjernehærens vrimmel, blandt englers tusindtal i herlighedens himmel.

Du ogsaa buden er, min ven, til dette lag; din Jesus atter her dig byder og idag.

Han vil dig ha' til brud. Min ven, hvad vil du svare? I deiligt bryllupsskrud og brudesmykker klare

han dig udpynte vil. Vil du vel staa imod? Nei, sig ham trofast til: Du er min brudgom god.

Cookies on Poetry Cove

We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.