Her er min hilsen, o bring den frem paa sangens toner til alle dem, som du paa vandringen møder. Jeg hilser dig, som i synden gaar
langt borte som et forjaget faar: Nu Jesus foran dit hjerte staar, af Kjærlighed til dig gløder. Han raaber venligt: O, kom igjen
til mig, din kjære, trofaste ven! jeg atter dig vil modtage. Hvad vil du gjøre? o, vil du gaa! skal Jesus aldrig dit hjerte faa?
kan du hans kjærlighed rent forsmaa og atter ham fra dig jage? O, kom til Jesus! du er saa arm, saa faar du glæde og fred i barm;
men kom før det bli'r forsilde. Snart døden kommer og banker paa, da maa du ud ifra verden gaa og uden Jesus for dommen staa,
da gaar det evigt dig ilde. O, unge synder, o kom igjen! din Jesus døden led for dig, men du endnu hannem kan hade.
Forlorne datter, forlorne søn, vil du ei høre din Frelsers bøn, saa vid, at helvede blir din løn, og det blir evigt din skade.
Men du, som her paa din Frelser tror, en hilsen hør fra en ringe bror, du kjærligt den vil modtage. Jeg ved, at stundom du bange gaar,
at taaren tidt udi øiet staar, og at en stridsmand kan faa et saar, men du maa ikke forsage. Jeg skal dig hilse fra Gud, din far,
at riget for dig bestemt han har, o, hvor du rig da maa være! jeg skal dig hilse fra Krist, din bror, at du er løst fra din synd saa stor;
o, salig du, naar du dette tror! hvor lykkelige vi ere. Om du er fattig, har mange smaa, som stundom sulte og fryse maa,
du er jo rig, du, min kjære. Din rige far har dig nok ei glemt, han arven for dig jo har bestemt; men han har endnu en stund den gjemt,
og miskjendt her du maa være. Snart kommer Jesus, din brudgom god, tænk, om ikvæld han for døren stod, og kom for hjem dig at hente.
Da skal vi sees, om ikke før! o, broder, søster, o hør! o hør! ei tidens trængsel forsagt os gjør, ei længe vi nu skal vente.
Vi samles snart i Guds høie sal fra nord og syd, ifra fjeld og dal og evigt være tilsammen. O, tænk da, hvilken en harpeklang!
o, hvilken deilig en frydesang det der skal bli udi glæden lang! Haleluja! amen, amen.
Cookies on Poetry Cove