Du Jafets søn kom vel ihu:
I Sems pauluner bor du nu,
din faders bror har mange smaa,
som uden hjem forvildet gaa.
Tag dine søskendbørn, min ven,
til deres fars paulun igjen.
Glem heller ei farbroder Kam,
hans slægt i jammer, nød og skam,
al suk og graad i dette land
forvoldet af “den hvide mand“.
Forbandelse nedkalde maa,
Gud slavehandelen nok saa.
De vaande sig i hungers nød.
O, gaa til dem med livsens brød.
De tørste paa den nøgne sand,
o, gaa til dem med livsens vand.
De er i dobbelt slaveri,
o, gaa til dem og gjør dem fri.
Saa gaa da ud i tro, min søn,
det er min inderlige bøn.
Kan du ei gaa, saa giv en skjerv
til den, som mer' end du er djerv,
og har du ei en skjerv, saa bed;
hvad bøn udretter, ingen ved.
Gud Fader, Søn og Helligaand,
løs hedningernes svære baand,
o, send dem mange troes bud,
som med din aand er rustet ud,
o, drag saamange, som du kan
til dit det fagre himmelland.