Allevegne er jammer og møie,
hvori verden jeg ser mig omkring.
Allevegne er taarer i øie,
der er sorg ved hver eneste ting.
Selv hvor rigdom og høihed man haver
og hvor lykken den synes at bo,
er en orm udi hjertet, som gnaver,
og et savn, som ei under dem ro.
Hvor i vellyst beruset man turer
og i latter og dans løber frem,
ligger sorgen ved døren og lurer
og dem følger, naar de drager hjem.
Da, naar musikken lysteligt klinger,
er i hjertet en smerte saa slem,
naar som bedst man i dansen sig svinger,
stjæler sukket fra brystet sig frem.