Jeg længes nu til hvilen sød,
hvor jeg faar evigt bo,
hvor der er ingen synd og nød,
men idel fryd og ro.
Jeg er saa syndig træt og mat,
kom nu min Jesus snart
og før mig gjennem dødens nat
og hold min himmelfart.
Kom, lædsk mig med din naades flod
at jeg kan holde ud.
Kom, rens mig med dit dyre blod,
jeg være vil din brud.
Du har mig selv udvalgt dertil,
dertil du mig har døbt.
Du selv mig ogsaa hente vil,
thi du mig dyrt har kjøbt.
Saa sukker Jesu lille lam
og stirrer mod det blaa,
belæsset med al synd og skam,
og Herren svarer saa:
Ja kom, o, kom hen i min favn
og kom just som du er,
kom i min Søns, din Frelsers navn,
saa er du mig saa kjær.
Du siger, at din synd er stor,
og det er meget sandt,
men jeg betaling fik derfor,
da blod fra korset randt.
Kvittering har du jo derpaa
udi mit eget ord;
et kraftigt pant du fik ogsaa
tidt ved mit nadverdbord.
En ed jeg ogsaa føied til,
at bergfast det skal staa.
Gud kan ei lyve og ei vil.
Forlad dig trygt derpaa.