Er du fader, beder du,
saa at dine det kan høre?
Det er dog en hjertens gru,
at saa mange det ei gjøre.
Vil du, det om dig skal hede:
“Vi saa aldrig fader bede!”
Beder du, o moder kjær,
naar du med din Gud er ene
og i hus med dine der,
saa de ser, hvem du vil tjene?
Vil du, det om dig skal hede:
“Vi saa aldrig moder bede!”
Beder I, o, pige, søn?
eller gaar I paa de stræder,
hvor man ler ad sang og bøn
og i verdens lyst sig glæder?
Vil I, det om jer skal hede:
“Vi dem aldrig saa at bede!”
Gaa, o gaa i Jesu navn
med din bøn til Gud fortrolig!
Læg al smerte, nød og savn
ned for ham og vær saa rolig,
thi din bøn han vist vil høre
og det bedste for dig gjøre.