Jeg er så glad, så glad,
og jeg vilde synge en vise,
vidste jeg bare hvordan og hvad,
og hvem jeg vilde prise.
Himlen lyser så himmelblå,
sol over mark og engel!
De lindetrær herudenfor
snart vil de knopperne sprænge.
Himlen lyser så himmelblå!
To strålende øine jeg mindes ‒
Vakrere eine, det ved jeg vist,
ikke i verden findes.
Jeg er så glad, så himmelglad,
og jeg vil synge en vise,
og jeg ved dog så godt om hvad,
og hvem det er jeg vil prise.