Aa Gud, vær nådig! Af din vrede slagen
jeg beder split ei mere mørkets slør,
lad ei mer livet banke på min dør ‒
Aa Gud, vær nådig! Væk ei mere dagen!
Al dagen martrer solens onde øie
de drømmegjenfærd, som i hjertet lever.
Min sjæl i angst for dagens lysning bæver ‒
Aa vær barmhjertig, herre i det høie!
Aa Gud, vær nådig! Tusen døde minder
i natten vågner og imod mig stirrer,
og kvalfuld anger sjæl og sind forvirrer -
Aa Gud, vær nådig! Giv, at mørket svinder!