Natten eier en himmel høi,
stjerner funkler derpå.
Faldmånen lader sit runde hjul
henover himmelen gå.
Månen ruller rundt himlens rund,
srålerne er dens hår.
Nattens vise med kobbermund
den synger, mens timerne går.
Tusinde dromme vækker den sang
i sorgfulde menneskesind.
Men drømmene leger i klædebon
vævet af strålespind.