Jeg ved to øine, der stråler
ret som de stjerner små,
når mainatten hvælver
sig høi og mild og blå.
Jeg ved to oine, der skjænked
et hjerte livsens håb.
Jeg mindes et blik, der døbte
en sjæl med smertens dåb.
Jeg ved to øine, der lever
for evig i hjertets drøm.
Som lysende stjerner de speiler
sig i mine længslers drøm.