Jeg havde mig engang en kattepus,
en liden, silkeblod kattepus!
Men pusen vokste, blev stor og stærk
og øved så mangt et drabeligt værk.
Da myrded han rotter, da fanged han mus,
min kjække, smidige kattepus!
Jeg havde mig engang en kattepus,
så kjæk og smidig en kattepus!
Og pusen han var både stor og stærk,
men så blev han gammel, fik gigt og værk,
blev spottet af rotter, blev narret af mus,
min stakkels, ærværdige kattepus!
Jeg havde mig engang en kattepus,
en stakkels, ærværdig kattepus!
Hans pels havde været så fin og så myg,
men da han blev gammel og grånet og syg,
og ænsed ei rotter og ænsed ei mus,
de dræbte min gagnløse kattepus.