O store Gud!
Hvad af legemer fodes, for dig føres frem,
og ungdom stilles på alderdoms sted,
medens de svindende tider skifter
dagenes moie og nætternes hvile.
Mænd skal favne,
kvinder skal undfange,
stedse skal menneskens børn vandre sin
skjæbnes veie,
altid skal levende munde ånde den lyse
jords luft ‒
Feir derfor dagen den skjønne!