Du hvide sjæl

Du hvide sjæl, du hvide sjæl, i bitter ve jeg beder dig, at du mig frir fra synd og død og frem til naaden leder mig.

Den er så tung, den er så tung den syndeskyld, jeg lider for. Jeg vinder aldrig, aldrig selv den fredens seir, jeg strider for.

Men for min synd forfærdes du og for min brode dølger dig, men båret frem af angst og gru min bange bøn forfølger dig.

Jeg ved ei nåde, ved ei Gud, som for min synd kan bringe den. Min bitre ve alene du kan ved din bøn betvinge den.