Se, dér på væggen hænger
den gamle mandolin.
Den klinger ikke længer,
den har kun hæse hvin.
Engang dens strenge bæved
til en sælsom melodi.
Et menneskehjerte leved
og jublede deri.
Og engang har de biret
en lystelig melodi.
En sjæl til doden såret
den vånded sig deri.
Den klinger ikke længer ‒
hvad skulde det og til?
Det døde hjerte trænger
ei mandolinens spil.