"Enhver, som tror og bliver døbt, Han skal vist salig blive, Thi han ved Jesu Blod er kjøbt, Som vil sig ham indlive,
Og blandt Guds Børns det hellig Tal Til Himmeriges Æres Val Med Korsets Blod indskrive.” Klokken kalder.
I Morgenluftningen Klangen føres Vidt over Vande Til Kirkefolket.
Solen straaler, Bølgerne glitrer; Freidigt, mit Hjerte, Syng Sorgerne ud!
Dette er Dagen, Som Herren gjorde, Fyrsten blandt Dagene Straaleklædt,
Hædret af Gud. ‒ ‒ En Søndagsmorgen, Skabningens Morgen, Lød Almagtens: “Bliv!”
“Der blive Lys!” Og paa hans Bud Vældede Lyset ud Som en Flom over Jorden.
Og med Lyset er Livet Til Jorderig givet. ‒ Verdenslyset, Solen med Lægedom
Under sin Vinge, En Søndagsmorgen Af Nat brød frem. Paa Herrens Bud
Vælder fra Graven ud Lys som en Flom over Jorden. Lyset og Livet Hin Paaskemorgen
Blev Jorderig givet. ‒ Atter en Søndag, Pintsedag, Med Lyd som af Storm
Og dog Luftning mild, Se ‒ Tunger af Ild Sætter sig paa Vorherres fattige Smaa.
Ud skal de gaa, Med Bud skal de gaa Om Lyset og Livet, Som Verden i Kristus er givet. ‒
Atter kom Dagen, Og Himlen aabnes Hist over Patmos Til storslagne Syner.
Johannes saa dem, Saa, hvad der skulde hænde Guds Folk til Dagenes Ende! Søndag paa Søndag
Med Gaver fra Gud, Med lutrende Bad, Med styrkende Mad Ved Vorherres Bord,
Med Naadesbud For en syndig Jord. ‒ ‒ Solen straaler, Bølgerne glitrer.
Løft dig, mit Hjerte, Syng Sorgerne ud! Klokken kalder. I Morgenluftningen
Klangen føres Vidt over Vande Til Kirkefolket. Baad efter Baad
For spændte Seil Stryger som Maager Mod Kirken derinde. Fra Øst og fra Vest
Kommer til Fest, Som Herrens Gjæst, Baade Mand og Kvinde. Klokkeklangen
Derindefra Land, Salmesangen Over skvulpende Vand, Blander sig sammen,
Smelter til ét, Et jublende let: Halleluja, Amen! “Vi sukke alle hjertelig
Og udi Troen sige Med Hjertens Bøn enhver for sig: O Jesus, lad os stige Ved Daabens Kraft i Dyder frem,
Og før os saa ved Troen hjem Til Ærens evige Rige!”
Cookies on Poetry Cove