Velkommen igjen, du lille «snapp»!
fra Syden med din frue!
Jeg ser du er like vingerapp
og fanger flink din flue;
jeg hører du kvidrer like kjapp
fra taket paa din stue.
Ja stuen din færdig staar fra før
og venter jer fra reisen
med viftende flagg i aabne dør
og bjerkeløv i peisen ‒
men stopp! der er gjæster inde før ‒
der bor din fætter Meisen.
Og den, som til møllen først kom frem,
bør ogsaa først faa male.
Men hvad bryder du dig vel om dem?
Du spotter deres tale,
at her var i vinter deres hjem,
mens sneen føk i dale.
Vist er du en liten modig fyr;
men spar din snille fætter!
Her hus er for fler; ‒ mens hastig flyr
de lyse sommernætter,
fortæl dine vintereventyr
fra Sydens palmesletter.
Fortæl om Italias myrtelund
og om de spanske fluer,
om Middelhavsflugt paa dypblaa grund
og om Saharas luer,
om alt hvad vi stakkars meiser kun
i aanden uklart skuer.
Ja syng med din røst saa fin og klar
om al Naturens orden,
hvor deilig en færd paa vingepar
I havde rundt om jorden;
men allersomdeiligst da det bar
jer atter hjem til Norden!