Syngende skarer!
Flokk jer om «vor Gamle!»
Bring ham fanfarer,
som i kveld kan samle
minder, – med syner
der i natten lyner,
susning fra halvglemte kvad.
Først da paa dækket
hist i Kattegattet
fostret blev klækket,
vips – or ægget spratt det!
Og nattergalen
ind i samfundssalen
fløj – som et firstemmigt kor.
Og dette kor svang
vide over jorden;
hjemligst dets ord klang
dog i høje Norden,
løfte det bundne,
lokked frem det svundne,
løfted mod himlen vor hug.
Det fikk med tiden
deilige smaaunger,
som rundtom siden
sang med engletunger.
Tonende tale
«klang fra alle dale»,
ljomed kring «fjell, li og fjord.»
Tænk om de alle
nu var her til stede –
vilde de tralle
himmelhøjt av glæde!
Behrens
med gammen
hylder allesammen,
svttiaarsynglingen skjøn!