Sad os en højtidsstund
famlet paa Eidsvolls grund –
paa viet jord –
i en alvorlig tid
tæmme all daarlig id,
glemme all smaalig strid,
gjemme et ord –
Ord fra Eidsiva-thing,
udtalt i syskenring
fromt uden frygt:
«Plantet er frihets træ,
Gud giv det ly og læ!
Nordmænd i ny som næ
verje det trygt!»
Da skal det holde sig,
herligt udfolde sig
i fædres aand.
Tvesind lad fare hen!
Enig som Eidsvolls mænd
staar vi, med sværd ved lænd,
vagt haand i haand!