Opp! Og alle mand i tøjet!
Ser du ei med gru,
at du snart er overfløjet
av din egen fru?
Tænk paa Ramus, hvem man putter
i et kjælderskap, –
medens hele stasen mu tter
frir fra «Løwens» gap.
Hill dig, Anna Kolbjørnsdatter,
rank i nød som lyst!
Se, din aand opfylder atter
vore kvinders bryst!
Gamle Norge lægger glød i
sine døtre end;
men vi sønner vil dog nødig
spille kjældermænd.
Nei, vor ære vil vi berge,
stole støtt paa Gud!
Gamle Norge vil vi verge,
om det mørkt ser ud.
Lad saa nutids usselrygge
spaa os spott og skam:
Vi vil staa i troen trygge
staa aom Stub og Gram
Ja, du norske mand og broder!
Følg dit hjertes røst:
Norge er vor alles moder,
vi er hendes trøst.
Ingen voldsmand ind skal vælte
over hendes strand!
Di vil slaa et styrkebælte
om vort fagre land!